At rejse med kØrestol
Er først og fremmest et foredrag om at rejse. Men det er også et foredrag om mulighederne for at rejse når en kørestol er en del af den nødvendige baggage.
Jeg vil gennem personlige erfaringer fortælle om overvejelser og forberedelser før man drager afsted. Jeg vil give gode råd til selve rejsen.
Trapper på et vandrehjem i Bangkok
skal bestiges hver dag.
Foredraget kan naturligvis skræddersyes til de behov der er, således at hovedvægten kan lægges på det eller de aspekter ved rejsen, der ønskes belyst.
Foredraget henvender sig både til dem, der selv kunne tænke sig at prøve kræfter med rejselivet, og dem som blot undrer sig over hvad der er muligt.
Da der er lagt vægt på mine egne erfaringer, vil der være rig lejlighed til at høre mange sjove og nyttige historier fra flere forskellige dele af verden.
Vi kommer vidt omkring, blandt andet Gran Canarie, Sverige, Finland, Kina, Thailand og Zimbabwe.
Vi vil også berøre flere forskellige områder, hvor jeg kan nævne:
- Hvor skal rejsen gå hen?
- Hvordan kan man rejse med fly og kørestol?
- Hvordan kan man komme på toilettet og få et bad?
- Skal der tegnes specielle for sikinger?
- Hvordan laver man aftaler med hjælpere?
Hyggelig indrettet taxa - en pick-up beklædt med tapet.
Hvis du ønsker yderligere information, har forespørgsler vedrørende booking eller blot høre om hvad der er muligt, så kontakt mig venligst på nedenstående adresse og lad os tale om det.
Du kan også downloade informationsmateriale her på siden.
Sagt om 'at rejse med kØrestol'
Evaluering efter et Ungdomsgruppekursus afholdt på Musholm Bugt Feriecenter 2008.
- Super fedt! Virkelig spændende og lærerigt
- Det var super godt, oplæget var informerende og samtidig sjovt.
- Han var super.
- Super fedt – den mand kan sælge sand i Sahara.
- Meget godt – han er en god taler.
- Han var god til at fortælle og få folk med.
- Godt oplæg – god fortæller.
- Spændende og pisse skægt.
- Bedste oplæg!
- Rigtig spændende! Og det blev fortalt på en meget sjov måde.
Fotogalleri