Klik for at komme til forsiden
Teater Foredrag Om mig Det muntre hjørne
Aktuelle forestillinger
Svinemusklen
Dr. Brock
Fortællinger
 
Download informations materiale
 
Tidligere forestillinger
Slappendales
George - The Last to Go
Planet Mobility
Gøgl
Mit cirkus
Svindlerhjulet

george - the last to go

I november 1998 havde Kulturforeningen Korona premiere på stykket 'George – The Last To Go' af Harold Pinter. En absurd gyserkomedie.

Jeg spillede den ene af de to medvirkende.

Avissælgeren har trukket kniven, og lyset er sænket til den rette gyserstemning
Fra prøverne på EntreScenen, Århus i november 1998.

I programmet stod der bl.a.:
'Der sidder en kvinde og en mand på en nattemørk gade i hjørnet af storbyen. De er forretningsfolk. Den ene sælger aviser, den anden sælger kaffe. Den ene har udsolgt, den anden har en sjat tilbage i kanden. Hvad er der tilbage, når arbejdsdagen er slut? De har kun hinandens selskab. Og så George, som ingen af dem har set i lang tid.'

Det var forestilling hvor action var en spænding i luften eller i tilskuerens hoved. Hvor ord var vigtige, men ikke for deres betydning. Det absurde teater handlede om det svære ved at tale sammen. Talte de forbi hinanden, fordi de var bange for at blive forstået? Hvad var det så de var bange for? Og hvorfor havde de så alligevel en ukuelig vilje til at tale sammen? Komikken opstod mellem det vanskelige ved og viljen til at prøve alligevel.

Avissælgerens projektører har indfanget kaffedamen, der er skræmt
Endnu en scene fra prøverne.

Atmosfæren blev understreget af den minimalistiske scenografi, lyseffekterne og det voldsomme lydbillede. De to elektriske kørestoles tekniske fordele var en integreret del af stykket.

Stykket havde premiere i november 1998 på Entré Scenen. Her spillede den i november / december 11 gange.

I 1999 blev stykket opført ved den danske amatør teaterfestival i Grenå arrangeret af DATS.

I år 2000 blev stykket atter opført på 'Mødestedet 2000' i Slagelse arrangeret af DATS.

Senere i år 2000 blev 'George - The Last To Go' opført på engelsk ved '2nd International Amateur Theatre Festival of Girona - EL PATI' i Spanien.

Samme år ved 'The VII Annual International Contemporary Dance Conference and Performance Festival' i Bytom og i Kraków - Polen. Festivalen var arrangeret af Slaski Teatr Tanca.

I 2003 spillede stykket til Kulturama 2003 i Ridehuset, Århus arrangeret af Kulturhus Århus.

Magtkampen mellem de to medvirknde fortsætter i den dunkle belysning
En magtkamp tager form.

 

Instruktør:
Jesper Hasseltoft

Lyddesigner:
Ernst Steen Hansen

Avissælger:
Dan R. Brock

Kaffedame:
Inger Stoltze Poulsen

 

 

 

Sagt og skrevet om 'George - The Last to go':

Rampelyset:
'Kulturforeningen Korona fra Århus har fantastisk flot og indlysende brugt de to skuespillers særlige egenskaber og talenter i en stærk opsætning …' 'Vi kommer helt ind i hovederne på Pinterfigurerne når de udleverer deres angst for et skummelt voldeligt storbymiljø, humoristisk fortalt gennem en musik- og lydmontage med høj revolverføring og blåglimtende elfræs gennembilos og kloaktåger. Fyldigt kommunikerende undertekst i de følelses-ticks som farer over rollernes ansigter og en sikker tæft for timing og spændingsfyldte pauser. Forestillingen er kort og kontant. Mange af billederne bliver siddende tilbage.'

Avissælgeren i nærbillede

Jyllandsposten (i et interview med instruktøren Jesper Hasseltoft):
'Han bruger flere gange ordet 'fordel', når han taler om sine skuespillere. 'De har den fordel, at de sidder i kørestol,' lyder det på et tidspunkt. Det skal forstås på den måde, at kørestolen er Dan R. Brocks og Inger Stoltze Poulsens ekstra udtryk som skuespillere - en kvalitet, man kan udnytte.'


Forestillingen blev bl.a. støttet af: Kulturfonden, Århus Kommunes Kulturpulje og Vanførefonden.

Klik er for at sende en mail til Dan Brock