svinemusklen

et provokerende teater om
handicap,
normalitet, accept og respekt

Svinemusklen opført på DATS's landsmøde,
Herning Højskole juni 2004

Vi har gjort det altid, skelet til dem der ser anderledes ud, de skæve eksistenser. Vi har udstillet dem i cirkustelte og puttet dem på anstalter.

I 'Svinemusklen' sætter hovedpersonen Per, ord på de følelser, som strømmer gennem en krop, der en gang var 'igesom alle andres', men nu, 'ikke kan rejse sig fra stolen'.

Per har fyret hjælperne og har sat en sortklædt person stævne i parken. Mens han venter, kommer vi ind på livet af ham og hans såkaldte venner.

Per i et eftertænksomt øjeblik
på DATS's landsmøde, Herning Højskole juni 2004

Det er en forestilling om ansvarlighed og omgangsformer blandt unge - rettet mod unge. Forestillingen sætter begreber som normalitet og realitetssans til diskussion. Det handler om de andres gloen og eget begrænset udsyn, og om at være ung og komme til kort i en verden af ambitioner og præstationer.

Målgruppen for debatteatret, er unge fra 15 år og opefter, og forestillingen tager udgangspunkt i de unges sprog og verden og lægger ikke fingrene imellem, når det gælder konsekvenser af de valg, de unge står med.
Stykket har også vist sin berettigelse blandt voksne, hvor det ofte har kunnet give grobund for eftertanke og gode debatter.

I stykket sættes fingeren bl.a. på accept af sit eget handicap, respekt for sine medmennesker og personligt ansvar.

Der vil være mulighed for en efterfølgende debat med skuespilleren.

Jeg havde premiere med forestillingen i Filmby Århus den 30. oktober 2003, og har siden spillet stykket rundt om i landet på folkeskoler, efterskoler, højskoler, uddannelsessteder, til private arrangementer m.m.

I forbindelse med forestillingen er der udsendt en antologi på Forlaget Tøkk om emnerne unge, handicap og kærlighed med bidrag af kendte danske forfattere, samt undervisningsmateriale om handicap og skæve eksistenser i historien.

Forestillingen er blevet til på initiativ af skuespiller Peter Darger, som også har spillet stykket.

Premiere i Filmbyen Århus oktober 2003

Praktiske oplysninger:

• Stykket varer 40 min.
• Debatten efter stykket kan tilpasses efter behov, men varer oftest 45 min.
• Der skal være mulighed for mørklægning af lokalet.

 

 

Forfatter: Kåre Bluitgen

Instruktør: Hanne Hedelund

Scenograf: Anette Hansen

Dramaturg: Bent Holm

Medvirkende: Dan R. Brock

 

 

 

Forestillingen er bl.a. blevet støttet af: Undervisningsministeriet, Vanførefonden, Sahva, Muskelsvindfonden, Handicapåret 2003, Frilandsmuseet, Gellerupscenen, Filmby Århus og Socialministeriet.

Skrevet om Svinemusklen

Brudstykker fra artikel bragt i Muskelkraft nr. 8, 2003
Skrevet af Peter Gundlund Koed Mikkelsen.

• Per har det bare svinegodt. Han har kontrol over sit liv, har overblikket og kan lægge ethvert stykke kvindfolk ned, hvis han da gider. Per kan gøre, hvad fanden han vil. Men de andre (joggeren, alkoholikeren, bodybuilderen, 8. klasses-eleven osv.) er indskrænkede, dumme, naive, grimme, ser kun bumsen på deres egen næse og lever små tåbelige, ynkværdige liv. De fatter ikke en skid, hvorimod Per styrer.
  Men gennem stykket - ja, allerede som små sidebemærkninger i starten - afslører Per sig selv som den, han virkelig er: den vrede, den misforståede, den forladte, den, som ikke kan bære sin dybe frustration over sit handicap med dets evindelige skuffelser og forkrøblende ensomhed. Hovmodet skrælles af, overskuddet kuldkastes, hånlatteren viser sig som et ynkeligt bedrag - løgnens latter.

• Vreden pumper, ligesom Linkin Park pumper ud af hans påmonterede anlæg. For Per kan ikke gøre, hvad fanden han vil. Han kan ikke lægge alle damerne ned. Han kan ikke leve uden de ignorante "bumsenæser". Overalt er der ulige vilkår, men det skal blive løgn! Per vil dø fra sit lidelsesfulde liv - ligeså meget, som han ønsker lidelse og ulykke over alle de tåber, hyklere og forrædere, der ikke fortjener ham:
  "Det er Jer, der vil fortryde. Jer, der vil græde, et lorteliv skal I hænge ved!"

• Peter Darger er ikke handicappet, men han spiller den muskelsvindede fyr meget overbevisende. Dan Brock har selv muskelsvind, og selv om fordelen ved flere hovedbevægelser og kraftigere stemme tilfalder Darger, bliver Brocks præstation ikke ringere. Spasseriet er ikke ligeså voldsomt kropsligt set, men blikket er tilsvarende mere bizart. Latteren og stemmen er lavere, men ikke mindre spottende og ironisk iskold. Forskellene til trods er virkningen altså den samme: en mental uppercut!

Brudstykker fra artiklen "Svinemusklen holder aldrig kæft".
Bragt i Handicap-Nyt nr. 2, 2004
Skrevet af Hanne Klitgaard Larsen..

• En lille mand i el-stol kører ind på scenen, han ser fuldstændig ud som idioten på plakaten. Hans store sko vælter ud over fodbrættet. Det er Per, som befinder sig i en park, og han har lige fyret sin hjælper. Nu venter han blot på den fyr, der skal komme med en pille, der kan slutte hans liv. Per udfylder ventetiden med at skælde ud på alt og alle. Det vælter ud med vrede ord og angreb på samfundet og hans medmennesker. Per har muskelsvind, men kæften - svinemusklen - er i behold, og han bruger den svinsk, hurtigt og uden nåde.

• Ud i lys lue bryder summen af den vrede, afmagt og bitterhed, et menneske kan ophobe efter et langt livs frustration over ikke at få den samme respekt som andre. Per er et menneske, som både kæmper for ikke at vise sin sårbarhed, og afsløre den dybt ydmygende behandling som rammer ham og mod frygten for flere tab. Han går imod den opfattelse, at handicappede, som er afhængig af andre, bør være pæne og imødekommende. Selvom Per, hvis det var i det virkelige liv, har valgt en meget uheldig strategi, fordi han sparker den bold væk, han så gerne vil gribe, er det befriende i fiktionen, at han kører den helt ud - Per er en dejlig befriende "skidt knægt".

• Uanset hvor meget vi synes, at Per spiller sine kort dårligt, så siger han noget vigtigt om det desperate menneske, der kun har kæften og sin begavelse tilbage. Dan Brock, som spiller Per, gør det så overbevisende, at han også når ned til de bageste rækker i Egmont Højskolens store sal. Per er en svær figur at spille, fordi alt det brok hurtig kan blive kedelig for tilhørerne. Selvom teksten er god, bæres den yderligere oppe af Dans fornemmelse for timing, pauser og underfundig lune. Dan har taget Per under huden med en humoristisk distance, der gør at tilskuerne lukker Per ind, selvom han er en "skidt knægt".