Et Lykkeligt Liv

Et Lykkeligt Liv Copyright Potemkin Film og Tv (C) 2003
Instruktion Asger B. Matthiesen & Morten G. Carstensen
Skuespillere Jacob Betzer, Thomas M. Fuglsbjerg, Christina D. Christensen
Produktion Potemkin Film og Tv
Produktionleder Barbara K. Ostenfeld
Indspilningsleder Kristine Jørgensen
Dramaturg Pernille Frederiksen
Fotografer Lars Skov & Brian Petersen
Klipper Kaspar Wiegell
Tonemestre Brian Schmidt, Nadeem Malik
Scenegraf Jacob Hjort
Musik Morten Bak Hansen, Janne V. Hyldgaard, Dan Frunza

Af Dan R. Brock
Bragt i Nicolai (FO Århus' medlemsblad), nr. 2 - maj 2004

En rude smadres. En person i kørestol bevæger sig besværet rundt i et mørkt hus. Han skynder sig ud, da han hører lyden af en bildør der smækker. Det er optakten til filmen ”Et Lykkeligt Liv”.

Vi erfarer senere, at det er Krøyer, der er brudt ind for at installere et web cam hos David. David bor sammen med sin mor, der er forstander på den institution, som Krøyer bor på. David arbejder tillige som hjælper på institutionen.

Gennem Krøyers overvågning af David opdager vi at Davids forhold til moderen og broderen er temmelig anstrengt. Det antydes også at han har vanskeligt ved at håndtere forholdet til kollegaen, Chris, som efter broderens iagttagelser er forelsket i David. Hun arbejder også som hjælper for Krøyer og er den person der viser forståelse og sympati for Krøyer. Det kommer bedst til udtryk, i vel nok filmens mest overbevisende scene, hvor Krøyer spørger om, hvorfor man græder. Hvortil hun svarer at det er når man har ondt, og måske ondt i livet. Et lille centralt afsnit, der viser en inderlighed, hvor især Christina D. Christensens skuespil får os til at komme tættere på Krøyers kamp for er lykkeligt liv.

En dag afslører Krøyer overfor David at han har overvåget ham og set ham græde. David reagerer med vrede og hævner sig ved at ydmyge Krøyer foran de andre beboer. Krøyer får dagen efter fortalt David at grunden til at han ser på ham gennem sit web cam er, at han elsker ham. De tager senere på tur sammen. Atter afslører Krøyer at have overtrådt alle moralske og etiske regler ved at have skjult breve sendt til David fra faderen i misforstået medlidenhed. Igen reagerer David med vrede og senere ved total ydmygelse af den forelskede og meget sårbare Krøyer. Afslutningen skal ikke røbes her.

Der er gennem filmen flere passager med utrolig flotte, stemningsfyldte og rolige billeder, der giver mulighed for at koncentrere sig om historien. Desværre lever historien ikke op til billederne. Det er som om, at der er for mange historier der skal fortælles. Der er en fortælling om en, måske to unge mænds opdagelse og erkendelse af sin seksualitet. Der er en historie om ensomhed og higen efter accept og kærlighed. Og der er muligvis et ønske om at fortælle, at uanset om en person er handicappet eller ej, så har alle hver deres problemer at slås med. Det er alt for meget. Der kommer ingen en slutning på alle historierne.

Til trods for at Krøyer er personen, der er en aktiv katalysator for Davids udvikling og selverkendelse. Og til trods for at han er den, der tager initiativ til at vise sine følelser. Og til trods for at han selv behersker at opsætte web cam og computer, så bliver han alligevel fremstillet som en mindre intelligent og enfoldig person. Dette er særlig udpræget da han i sin kørestol, udstyret med en stor klokke, kører rundt på institutionens parkeringsplads og råber: ”Vi skal på tur. Vi skal på tur”. Det er ærgerligt, fordi det er med til at fastholde nogle af de fordomme, der eksisterer om fysisk handicappede. At de er mindre bemidlede. At de er stakler, vi skal få medlidenhed med. Og det er medvirkende til at Krøyer bliver utroværdig.

Det er tydeligt, at Thomas M. Fuglsbjerg, der spiller Krøyer, har gjort grundige studier i hvordan bevægelserne kan være for en person med spasticitet, og rammer ind imellem godt, men det er vanskeligt at leve op til ”den ægte vare”.

Jacob Betzer, der spiller David leverer gode præstationer i de stille scener, som da han på turen fortæller om sin far.

Filmen er blevet til i et projekt, der skulle give mulighed for deltagerne at udforske og prøve kræfter med det svære filmmedie. Et Lykkeligt Liv viser, at det er et særdeles vanskeligt medie at beherske.